I anledning af, at det er international dag mod homofobi og transfobi, vil jeg dele et afsnit fra min teenagedagbog med jer.
Jeg har defineret mig selv som lesbisk, fra jeg var 12 år, men det tog mig næsten 8 år at springe ud. For jeg lagde ører til så mange homofobiske udbrud fra skolekammerater og så de to eneste erklærede bøsser på gymnasiet blive chikaneret.
Jeg var så rædselsslagen for, at det skulle blive min skæbne, at jeg frivilligt gav afkald på kys i samtlige mine teenageår. Det ønsker jeg ikke for nutidens og fremtidens teenagere.
Så lad os blive bedre til at tale pænt om og til hinanden, også når vi er forskellige. Og lad os øve os i at møde alle køn, seksualiteter og kropstyper ikke blot som noget, vi kan "acceptere" - men som fuldstændig lige så rigtige og værdifulde som vores egne.
Jeg har defineret mig selv som lesbisk, fra jeg var 12 år, men det tog mig næsten 8 år at springe ud. For jeg lagde ører til så mange homofobiske udbrud fra skolekammerater og så de to eneste erklærede bøsser på gymnasiet blive chikaneret.
Jeg var så rædselsslagen for, at det skulle blive min skæbne, at jeg frivilligt gav afkald på kys i samtlige mine teenageår. Det ønsker jeg ikke for nutidens og fremtidens teenagere.
Så lad os blive bedre til at tale pænt om og til hinanden, også når vi er forskellige. Og lad os øve os i at møde alle køn, seksualiteter og kropstyper ikke blot som noget, vi kan "acceptere" - men som fuldstændig lige så rigtige og værdifulde som vores egne.